Mine værktøjer
Du er her: Forside Nyheder Skan et skilt og bliv klogere
Handlinger tilknyttet webside

Skan et skilt og bliv klogere

Vandretursfolderen for Hareskoven ved København får konkurrence fra nye skilte.

Skan et skilt og bliv klogere

Skilteskov. QR-kode kan gemme på mange nyttige oplysninger . Foto: Naturstyrelsen.

 

 

Fremover får man nemt adgang til oplysninger om Hareskovens bålpladser, gravhøje og rovfuglereder, også selv om vandretursfolderen ikke er lige ved hånden. Naturstyrelsen har opsat nye skilte med såkaldte QR-koder i skoven. Når man skanner skiltene med telefonen, bliver man ledt direkte til den digitale guide med alle dens oplysninger og til et zoombart kort.

Naturstyrelsen står bag forsøget med de i alt 10 skilte, der i første omgang afprøves i Hareskoven nord for København. Man skal downloade en app, for at kunne skanne QR-koderne med telefonen. Hvis man foretrækker selv at skrive hjemmesidens adresse, findes der også links til skovens naturguide på skiltene.

- Fremover er der altid adgang til de digitale naturguiders mange oplysninger om alt fra gravhøje og gamle træer til stier og bålpladser. Og oplysningerne bliver i modsætning til oplysningerne i vandretursfolderne løbende opdateret, siger skovrider Kim Søderlund fra Naturstyrelsen i Østsjælland og fortsætter:

- Selvom vi bruger mange timer på at holde folderkasseren fyldte, så kan det ikke undgås, at folk ind imellem støder på en tom folderkasse. Det er selvfølgelig en irriterende oplevelse, som vi gerne vil spare folk for.  Og det gør vi nu, for hvis bare man har telefonen med i skoven, er der altid adgang til naturguiden, siger Kim Søderlund.

Naturstyrelsen registrerer i forsøgsperioden, hvor ofte skiltene bliver skannet, så borgerne bliver ledt til naturguiden. Når forsøget med skiltene bliver evalueret om et års tid, tages der stilling til, om skilte med QR-koder skal sættes op i de øvrige statsskove.

Den klassiske vandretursfolder for Hareskoven kan naturligvis fortsat printes fra nettet.

Læs naturguiden for Hareskoven

 

Hilsen og god tur

« december 2017 »
søn man tir ons tor fre lør
1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31
Log ind


Glemt adgangskode?
 

Powered by Plone, the Open Source Content Management System